Annonce

Annonce

Svar: Opfølgning på besværlig spisning


23. april 2021

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Nanna - som stadig er træt :)

Tak for dit brev :)

Du har helt ret i, at alder og udvikling spiller ind. De fleste børn vil, når de bliver 8-10 måneder gamle, begynde at lukke munden for skeen - munden knibes sammen, hovedet drejes, maden skubbes væk.. Og det skaber naturligt en del frustration hos hos forældre, for der er jo ikke noget vi hellere vil end sikre vores barn både mad nok og væske nok... og vi ved også, hvor vigtig maden er for, at barnet vokser og har tilstrækkeligt med energi til at udvikle sig, lege, undersøge verden osv. osv.

Når din dreng lukker munden for skeen, så er det dog ofte ikke tegn på, at han ikke gerne vil spise, at han er mæt nok, eller at han ikke kan lide maden - det handler ofte mere om, at han gerne vil spise selv. Og derfor vil det være rigtig godt, hvis du kan give ham mad, som han netop kan sidde med selv. Du spørger, om det er en god idé at sætte ham på gulvet og give ham små bidder mad, som han får, når han tuller rundt... og jeg synes ikke det er en særlig god idé, for som du skriver, så lærer han jo netop, at måltiderne så foregår sådan, og det er jo ikke det du ønsker at lære ham for tiden frem...

Når han lukker munden, så ved han godt, at det gør noget ved dig. Han er helt klar over, at den handling skaber visse reaktioner i dig - hos jer er reaktionen ofte, at han kan komme på gulvet, lege og få mad samtidig. Andre forældre forsøger at lave særlige retter til barnet, lokker med belønning eller søde sager, presser måske skeen ind i munden på barnet osv. Men intet af dette er særlig godt.

Det bedste du kan gøre er at give ham madro og prøve at slappe af og tage det roligt. Prøv at acceptere, at han lige nu gerne vil prøve sig selv lidt af, og sig til dig selv, at det faktisk er okay - også selvom han ikke spiser så meget.

Med den alder han har, vil han kunne spise med fingrene - i starten bruger han tre fingre (tommel-, pege- og langefinger), og stille og roligt begynder han at spise med to fingre, det der kaldes pincetgreb, hvor han bruger tommel- og pegefinger. Derudover vil det være en god idé at du nu forsøger at introducere en gaffel - eller faktisk to gafler - så I skiftes til at have en gaffel i hånden. Hjælp ham med at få mad på gaflen, giv ham gaflen og lad ham spise selv - i starten piller han måske maden af gaflen og spiser den med fingrene, men stille og roligt vil han finde ud af at føre gaflen til munden. Imens gør du så modsatte gaffel klar og så bytter I, og han får stadig lov til at spise selv.

Giv ham også små mængder af gangen. Det er vigtigt, at han kan overskuet måltidet, og derfor er det bedre, at du blot lægger 3-4 små hapsere foran ham end et helt måltid. Når han kan overskue maden, så er det lettere at spise lidt, og når han så har spist sine hapsere, så lægger du et par nye eller noget helt andet foran ham, så han på den måde igen kan spise lidt mere. Du kan f.eks. give ham lidt rugbrødshapsere, derefter lidt godt kogte pastaskruer, så lidt kogte grøntsager, så lidt rugbrødshapsere igen osv. Få stykker af gangen og lidt ...


Annonce

... variation, som gør det lidt mere spændende og interessant.

Giv ham mange små måltider hele dagen igennem, så hvis han ikke spiser så meget til det ene måltid, så går der ikke så længe, før han tilbydes lidt igen. Og så må du meget gerne indføre en godnatgrød om aftenen nu, så du sikrer dig, at han før putning er fyldt godt op til natten og ikke vågner, fordi han reelt er sulten. Selvom han lukker munden for skeen i løbet af dagen, så vil han måske godt kunne acceptere en grød om aftenen, hvor han er træt og naturligt også nyder ekstra nærhed og tæt kontakt - og dermed lidt hjælp med at spise :)

Og så skal hans mælkeindtag naturligt holdes på et niveau, som levner plads til mere rigtig mad i maven. Det er vigtigt, at du ikke tænker "når han ikke spiser så meget, så er jeg nødt til at amme ham". Det er netop vigtigt, at du holder igen med mælken, så han føler sult og dermed behov for at spise lidt mere, og med den alder han har nu, vil 3 amninger i døgnet være passende og i 10-12 måneders alderen vil det ofte være passende at skrue ned til 2 amninger. Jeg anbefaler, at de 3 amninger lige nu ligger før middagslur, aften og sen aften - og det betyder, at han ikke længere skal have mælk efter midnat.

Mit forslag til en dagsplan ser nu således ud:

Morgen 7: Havregrød, vand af kop. Hvis han ikke vil spise grød om morgenen, så prøv med klatkager lige nu.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og evt. lidt frugtmos (kan bruges som smørbart pålæg på bollen), vand af kop

Puttes til formiddagslur

Frokost 11: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, ½ hårdkogt æg, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle), godt kogte pastaskruer og lignende. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt evt. lidt frugtmos (kan bruges som smørbart pålæg på bollen), vand af kop.

Før aftensmad - tilbydes lidt grønt, frugt eller lignende i hånden at gnave på imens du gør aftensmaden klar. Må også gerne få 50 ml tykmælk eller lignende med lidt rugbrødsdrys, hvis du tænker at han vil tage imod dette på en ske, fordi det er noget nyt...

Aften 18: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, lidt sovs... Udgangspunktet er den mad, som I andre spiser og han får maden i stykker - frikadellen kan gives i stykker og kartofler moses med lidt sovs. Han kan spise med fingrene eller hjælpes med en gaffel. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage og gøres klar til natten.

Godnatgrød ca. 19.15-19.30... Det kan være en grovere grød som havregrød eller mysligrød, vand af kop. Får derefter børstet tænder

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23: Ammes rigtig godt og sover herefter til næste morgen, hvor dagen så stater med morgengrød eller klatkager...

Jeg håber, at ovenstående giver lidt idé om, hvad der nok spiller ind hos jer lige nu og at mit svar også hjælper lidt videre på vej :)

Rigtig meget held og lykke og fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

16. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Får min søn kalk nok?

Hej Helen Min lille søn er nu blevet 6 måneder og han vejer nu ca. 7.5 kg og...

Læs hele brevet og Helens svar


15. maj 2024 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Skære ned i erstatning, hvordan?

Kære Helen Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce